Haven

Et gammelt æbletræ gav op og faldt sammen i orkanen i 1999. Men de to hule stammer blev reddet ud af brændebunken, og efter nogle års ventetid på loftet, kom de frem til hæder og værdighed. Jeg flettede to hatte til dem af pil. Nu står de der og ser fine ud, men fuglene vil ikke bo der. Kun en hveps så ud til at syntes om boligen!

Der var lidt bart og åbent langs med søen. Så her er der blevet plantet guldregn. De bliver bundet ind til nogle træstativer, så de ikke bliver for brede.

Vores stenanlæg er ikke en samling af bittesmå alpine planter. Det er fyldt af pæoner, store bregner, geranium, roser og andre robuste og frodige planter.

Lupiner i blomst er et af de smukkeste juni-syn jeg kan forestille mig. Og så fornyer de sig lige så fint helt af sig selv. Om de ikke sår sig selv lidt for meget? Næh...her står det hele så tæt, at selv lupiner ikke får for mange frø til jorden.

Mellem selve havedammen og vores "mosehul" går broen over.Derfra er der en fin udsigt over denne del af haven. Vi har megen sol her ud mod markerne, men også megen vind. Om vinteren er dette sted ofte dækket til af store snedriver.

Denne skovranke (clematis) købte vi som en lille ynkelig stakkel ved en planteudsalg. Og ynkelig var den virkelig. Det tog den flere år om at komme til kræfter igen. Men så pludselig.. nu har den indtaget et pænt stykke af hønsehegnet, et fyrretræ og ser ikke ud til at den havde tænkt sig at stoppe der! Men den får lov til det. Den er så flot når aftensolen skinner på den med sine sidste stråler.

Har du tænkt på hvor dejligt den lyserøde skovranke dufter? Prøv en gang at stikke næsen i en blomst en juniaften.

I vores have er der mange æbletræer. Nogle er meget gamle og nogle er ganske ungdommelige. Og så dufter de så forskelligt! Har du nogensinde taget en æbleduftetur i din have? Her er det træ som jeg syntes dufter allerfinest i vores have. Og det er nok det ældste.

Her har vi tyndet ud i nogle gamle blommetræer, så der pludslig opstod et nyt kighul ind i haven.

Hos os bliver blodrød storkenæb kaldt for "Dahls geranium". Navnet kommer af kolonihave-manden som vi fik vores første plante fra. Den er en af vores yndlinge. Den blomstrer så længe, og vokser som den yndigste runde pude. Og så bliver den jo til flere. Har du lagt mærke til at når man kigger på blomsten mod det grønne løv, så er det som om det lyser blåt ud fra kanten af alt det rødlilla.. Prøv selv at se efter!

Ja, det her er altså et stenbed.. Stenene bliver næsten overgroede i løbet af sommeren. Men det er sådan vi gerne vil have det. Og her spirer bregnerne i massevis. Om det er fordi jeg altid skyller hele stenanlæget over med vand, lige efter de har smidt alle sporerne, det ved jeg ikke helt. Men jeg syntes ikke det ser så flot ud, når hele bedet ser ud som om det er overhældt med kanel...

I haven er der mange syrener. De blomstrer og dufter så dejligt.

Nellikeroden er også en af vores yndlingsstauder. Den kan deles og blive til rigtig mange. Og så blomstrer den så længe og yndigt med sine lette små orange blomster.

Der er nogen der anser den lille blå kærmindesøster nærmest som ukrudt. Men hvorfor skal man være sjælden, besværlig og næsten gå ud hver eneste vinter, for at blive agtet? Disse smukke blå blomster kan blomstre der hvor næsten ingen anden blomst vil. Her er der bygninger mod øst, syd og vest. Der kommer ikke mange solstråler hertil. Men her møder en sky af blåt os hele foråret og godt hen ad sommeren. Den lille rhododendron akkompagnerer med lidt rødt i nogle uger.

Den blå skovranke er en livlig plante. Den gror så det knager når den først har fået fat. Og så huser den en stor solsorterede..

Det her er den ene af vores to køkkenhaver. Vi har plantet et levende pilehegn hele vejen omkring, og en portal i hver ende.

Denne morgen havde der faldet megen dug. Morgensolen får millioner af små perler til at skinne og glitre..

Den her solhat må vi altså så igen. Den er flot og frodig og blomstrer længe.

Når vi flyttede hertil for snart ti år siden stod der en kæmpestor hosta. Den er blevet til rigtig mange, siden da. Frodig og tæt hele sommeren, og så får den en flot efterårsfarve inden den klapper sammen af frosten. Men så er der jo plads til alle forårsblomsterne.

Vores keramikspringvand bliver tømt for vand og pakket ind om vinteren, for ikke at sprænges af frosten. Denne gang var vi lidt for sent ude. Det hele havde frosset i løbet af natten. Men flot så det ud!

Der falder ret meget sne, her i Skarpeskade. Her titter aftensolen lige over bakken inden den går ned.

Vores moskusænder går frit i haven. De spiser insekter og snegle. Og en gang i mellem vores salat...